Sommerferie i Wagrain
Generelt
Kombinerer man pittoresk natur, skønne vandreture og ren afslapning har man et godt billede af, hvordan en Wagrain sommer føles. Sammenlagt er der vandreture på 350 km, som leder dig over bjerge og dale. En sommerferie i Wagrain er stedet, hvor du for alvor kan få koblet af.
Mange danskere kender nok Wagrain på toppen af listen over perfekte skisteder, men Wagrain har også meget at byde på, når sneen ikke længere falder. Det er nemlig en ren legeplads for udendørsmennesker med alt fra klatring til cykling, uanset om du begiver dig ud på ferie alene eller har familien med.
Wagrain skiller sig dog ud fra andre destinationer ved både at kunne tilbyde adrenalin og afslapning. Derfor er der noget for alle.
Derfor skal du holde sommerferie i Wagrain:
- Fantastiske Vandremuligheder: Wagrain tilbyder enestående vandrestier gennem alpine landskaber
- Adrenalinfyldte Aktiviteter. Fra mountainbiking til paragliding er der masser af spændende aktiviteter at prøve i Wagrain
- Familievenlige Attraktioner: Wagrain er perfekt til familier, med sjove aktiviteter som svømning og minigolf
- Smukke Søer og Natur: Omgivet af smukke søer og naturreservater, er Wagrain ideel til afslapning og rekreation
- Når du booker hos Thinggaard, får du et gratis Salzburger Sportwelt Card, der giver dig rabatter og gratis adgang til mange af områdets attraktioner og faciliteter
- Ophold på Thinggaards egne hoteller: Hotel Grafenwirt, Pension Reiterhaus og Apartments Reiterhaus
Gratis Salzburger Sportwelt Card
Når du booker hos Thinggaard kan du udforske Wagrain og spare penge med Salzburger Sportwelt Card, som du får udleveret på dit overnatningssted! Få adgang til en verden af rabatter og gratis aktiviteter, der vil gøre din sommerferie endnu mere mindeværdig.
Få pulsen op med mountainbiking
Foretrækker du at komme ud og bevæge dig i stedet for at sidde og slappe af med en bog? Så er det heldigt, at Wagrain kan opfylde dine ønsker om at få en aktiv sportsferie. Et godt sted at starte er ved at fræse rundt på en mountainbike på nogle af de mange cykelstier i de frodige skove. Det ligner måske ikke en aktivitet for sarte sjæle, når mountainbikes kører ned ad en stejl bakke i fuld fart. Men heldigvis er der stier for selv den største nybegynder.
Klatring til adrenalinjunkies
I Wagrain er der også mulighed for at prøve kræfter med højder. Inde i skovene findes der forskellige klatreparker, hvor du med kyndig vejledning kan klatre blandt træer. I klatreparken Climbing World kan du sagtens tage børnene med under armen, da der er en bane egnet til de små. Men har du selv mod på at komme lidt højere op, kan du klatre fra 80 meters højde. Det er dog en aktivitet, som ikke anbefales, hvis man døjer med svimmelhed eller højdeskræk.
Vandreture
Det ville ikke være en guide om Wagrain, hvis ikke man nævnte de mange muligheder for at få snøret vandreskoene. Vandrestierne er markerede, så du aldrig farer vild, og så er der stier for alle aldre og alle niveauer. Derfor kan du også med fordel veksle mellem en mere aktiv vandretur og en afslappende eftermiddagsvandring alt efter ens humør.
På vandreturene vil du både støde på krystalblå søer, og bjerge så langt øjet rækker. Om sommeren kan det blive op til 23 grader, så vi anbefaler, du husker let tøj.
Her er nogle af de bedste vandreture i Wagrain:
- Wagrain til Kirchboden
- Rundt om Bergsee
- Wagrain til Grießenkareck
- Grafenbergbahn til Großunterbergalm
- Wagrain til Schickenreitbauer
Wellness og afslapning
Når du er på ferie med andre, kan du godt have brug for at trække dig lidt. Det ved vi heldigvis godt. Derfor kan vi anbefale dig at tage ind til byen, hvor du kan give dig selv et skud wellness. Det kan være specielt tiltrængt efter en dag med aktiviteter, når kroppen har brug for en pause.
Der findes utallige muligheder for wellness i Wagrain i form af spa, sauna, massage og aromabade. Lad din krop dykke ned i det varme vand og mærk, hvordan alle bekymringer og spændinger i hovedet pludselig fordufter. Dét er afslapning.
Oplev bylivet
Hvis du savner storbysstemningen i den lille landsby, så er det værd at give Wagrains natteliv et visit. Her vil du opleve at kunne danse fra aften til morgen på nogle af de mange klubber og barer. Lige så snart du træder ind ad døren, vil du blive mødt af fadøl en masse og god stemning blandt både lokale og turister. Selv om afterski-sæsonen er gået på hæld, betyder det ikke, at østrigerne ikke kan feste igennem. Hvis det ikke falder i din smag at vise dine dansetrin, så kan du sagtens sidde og nyde en god østrigsk øl.
Hvis du er i bil eller har mulighed for at leje én, er det også en mulighed at lægge vejen forbi Salzburg, der kun ligger en time væk. Salzburg kan bryste sig af at være på UNESCOs verdensarvsliste og er fyldt med hyggelige caféer og muséer. Så hvis man kommer til at savne et kulturelt afbræk, er det værd at planlægge et besøg til Mozarts fødested.
Hoteller i Wagrain
Efter en lang dag med mountainbike og vandreture er det tid til at vende tilbage på hotelværelset for at restituere. Derfor skal hotellets service også være helt i top, så du kan slappe helt af. Vi tilbyder hoteller i Wagrain, som både leverer på pris og kvalitet. Hotellerne ligger centralt såsom Hotel Grafenwirt, der er omringet af restauranter og barer. Der behøver ikke at være langt til den nærmeste restaurant eller vandretur.
Hvis du bekymrer dig om at skulle kæmpe dig gennem tyske gloser, er der ingen grund til bekymring. Medarbejderne på Thinggaards hoteller taler dansk, og derfor er du garanteret god betjening samt eventuelle tips til din tur.
Få et skud energi i Wagrain
Alt i alt er Wagrain en landsby med lidt af det hele: Du får både naturoplevelser, sportsaktiviteter og afslapning i én pakkeløsning. Efter sådan en Wagrain sommer kan man næsten kun føle sig oplivet. Vi hjælper mange gæster med at tage turen til Wagrain, så skriv til os, hvis du har brug for hjælp til planlægning.
Klar til sommerferie i Wagrain?
Book online eller tag kontakt til os her, hvis du har nogle spørgsmål til din sommerferie i Østrig:
Hoteller
Indkvartering i Sommerferie i Wagrain
I Sommerferie i Wagrain tilbyder vi indkvartering på følgende lejlighedskomplekser, pensioner og hoteller: