Thinggaard Skirejser

Skiferier i særklasse

  • Destinationer
    • Sommerferie i Østrig
      • Sommerferie i Wagrain
      • Sommerferie i Kitzbühel
      • Sommerferie i Saalbach
      • Sommerferie i Westendorf
    • Frankrig
      • Tignes
      • Val Thorens
      • La Toussuire
    • Italien
      • Livigno
    • Norge
      • Beitostølen
      • Geilo
      • Hemsedal
      • Trysil
    • Sverige
      • Idre Fjäll
      • Sälen
    • Østrig
      • Bad Gastein
      • Bad Kleinkierchheim
      • Kitzbühel
      • Maria Alm
      • Saalbach
      • St. Anton
      • Wagrain
      • Westendorf
      • Zell am See
  • Rejsetyper
    • Afbudsrejser
    • Afterski
    • Billig
    • Cykelrejser
      • MTB – Saalbach
    • Familie
    • Firma
    • Grupper
    • Med børn
    • Mini skiferie
    • Romantisk
    • Single
  • Din skiferie
    • Afrejse
      • Jul
      • Nytår
      • Uge 7
      • Påske
    • Overnatning
      • Thinggaards egne hoteller
      • Hotel
      • Hytte
      • Lejlighed
    • Skileje
    • Skiskole
    • Transport
      • Kør-selv
        • Afstande og køretider
      • Bus
        • Køreplan til Østrig
        • Køreplan til Norge
        • Køreplan til Frankrig
        • Køreplan til Italien
      • Fly
      • Tog
  • Gode tilbud
  • Kontakt og information
    • Afbestillingsforsikring
    • FAQ
    • Hjælp til bestilling
    • Kontakt os
    • Persondata- og privatlivspolitik
      • Cookiepolitik
    • Rejsebetingelser
    • Thinggaards historie
    • Værd at vide
  • Jobs

Ring til os på 70 10 00 10

Thinggaards historie

Fra buskørsel i en fiskebil til skræddersyede skiferier i hele Europa. Historien om Thinggaard er ikke bare historien om et familieforetagende, der blev pionerer i den danske rejsebranche. Det er også historien om et firma, der igennem et helt århundrede har udviklet sig i takt med danskernes rejsevaner.

1920 – Fra postkørsel til buskørsel

Avisannonce-fra-Thinggaards-Postbil-rute-Hanstholm-til-Thisted-i-1950-Thinggaards-historieDen 1. april 1920 skifter Poul Thinggaard hestevognen ud med en moderne rutebil med plads til 14 passagerer. Det betyder ikke kun, at han kan udvide sin postrute i Nordjylland med 21 kilometer. Bussen fra Gideon, der har kostet intet mindre end 30.000 kroner, gør det også muligt for Poul Thinggaard, at udvide forretningen med fiskekørsel om natten og passagerkørsel om dagen. Dermed har Thinggaard taget det første skridt på rejsen mod at blive ét af landets største busselskaber. Det er Poul Thinggaards hustru, Marianne, der hver nat sørger for at montere træbænke i den tomme bus, når den sidste kasse med fisk er leveret.

1934 – Danmarks længste bilrute

Det går godt for Thinggaard i starten af 30’erne. Så godt, at Poul Thinggaard i 1934 køber retten til at drive rutebil på Danmarks længste bilruter: Aalborg – Thisted og Thisted – Aalborg. Overtagelsen af de to ruter – på 100 kilometer hver – er ikke kun centralt for familien Thinggaard, den sætter også nye standarder for rutebilkørsel i Danmark. Præcision er nemlig altafgørende for Poul Thinggaard. Han sætter en dyd i at overholde køreplanen til punkt og prikke, uanset vind og vejr, og han står selv personligt på rutebilstationen i Aalborg, hver eneste gang en af hans rutebiler afgår eller ankommer.Danmarks længste busrute i 1934 - Thinggaards Historie

Poul Thinggaard danner dermed rammen for en af kerneværdierne i Thinggaard, den kompromiløse kvalitet. Den dedikation viderefører Poul Thinggaards barnebarn Poul Erik op igennem 70’erne, via en stædig insisteren på at både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, skal have den bedst mulige oplevelse fra start til slut på Thinggaards rejser, og den dag i dag er kvalitetsrejser stadigvæk kendetegnet for Thinggaard.

 

 

 

1939 – Sønnike overtager forretningen

I 1939 overtager Henry Thinggaard forretningen efter sin far Poul. Han er dog ikke helt ny i branchen. Siden sine allerførste barndomsår har Henry været interesseret i rutebildrift, og fra en ung alder er han blevet taget med på råd, når der skulle træffes vigtige beslutninger i firmaet.

Thinggaards chaufførstab anno 1952

 

1946 – Fart på firmaet

Det går fremad for Thinggaard i efterkrigstiden. I 1946 køber Henry Thinggaard en af de første Leyland-rutebiler der kommer til Danmark. Prisen for denne nye moderne rutebil er 75.000 kroner. En svimlende pris, men så får man til gengæld også en rutebil med plads til 35 personer, i stedet for de normale 27.

1952 – Vognparken vokser

Thinggaards vognpark vokser sig større og større op igennem 50’erne. Køreplanerne på de eksisterende ruter udvides, i takt med stigende passagerantal, og Henry Thinggaard køber jævnligt nye ruter til firmaet. Således råder Thinggaard – i 1952 – over 12 moderne busser, der transporterer passagerer frem og tilbage i det nordjyske.

1969 – Hurtigrute til København

Siden 1842 har Aalborgbådene sejlet mellem København og Aalborg. En historisk skibsrute, der i generationer har været en væsentlig del af den danske infrastruktur. Men i slutningen af 60’erne er der tale om at nedlægge skibsruten. Henry Thinggaard har alle dage været hurtig til at øjne en god forretning, så han søger om tilladelse til at oprette en ny ekspres busrute fra Aalborg til København. Henry vinder koncessionen og Thinggaard sender den første hurtigbus afsted mod København, samme dag som DFDS indstiller sejladsen. Da Henry Thinggaard overgiver familievirksomheden til sin søn Poul Erik, bibeholder han den givtige ekspresrute til København, som sin pensionist beskæftigelse.

1971 – Andet generationsskifte

I 1971 overtager Poul Erik Thinggaard og hustru, fru Birdie, familievirksomheden. Det bliver startskuddet til et årti med rivende udvikling og vækst for Thinggaard. Ligesom sin far og farfar, har Poul altid være glad for rutebiler, men han har også større ambitioner for firmaet. Han vil ud over Danmarks grænser. Charterturismen er begyndt at tage fart i Danmark og ægteparret øjner muligheden for at komme ind på et marked i hastig vækst. De stifter derfor rejsebureauet Thinggaard Busrejser.

Indkøb af nye busser fra 1970

1972 – Thinggaard Busrejser ser dagens lys

Den 8. februar 1972 slår dørene op til det splinternye rejsebureau, Thinggaard Busrejser. Salgslokalet ligger på Aalborg Rutebilstation, i et beskedent lokale på 30 kvadratmeter. Men det er ikke størrelsen det kommer an på. Der bliver knoklet dag og nat på det lille kontor og det hårde arbejde betaler sig. Allerede første år sender Thinggaard Busrejser 500 glade gæster afsted til Rhinen og Gardasøen.

1974 – Østrig bliver tredje rejsemål

I 1974 udvider Thinggaard rejseporteføljen med sommerrejser til Østrig som tredje destination. Samme år går Thinggaard igen forrest i den danske rejsebranche, ved at tilbyde garantikontrakter til udenlandske samarbejdspartnere.

1974 - Thinggaard udvider med skirejser til Østrig

Gardasøen er blandt danskernes foretrukne rejsedestination i 1974, men det er ikke altid de italienske hotelejere er lige lykkelige, over at få besøg fra Danmark. De er alt for mange gange blevet snydt af danske rejsebureauer. Det problem ønsker Poul Erik at gøre noget ved. Det er nemlig ikke kun de rejsende, der skal have en god oplevelse med Thinggaard. Han tilbyder derfor de italienske hotelejere forudbetaling for de reserverede værelser, uanset om værelserne bliver brugt eller ej. Til gengæld har Thinggaard altid garanti for, at værelserne står klar når gæsterne ankommer med busserne. Det er sådan man skaber godt samarbejde i Thinggaard Rejser.

1976 – Thinggaard rammer guldåren

Charterturismen eksploderer i Danmark i 70’erne. Danskerne vil til udlandet og holde ferie som aldrig før, og Thinggaard Busrejser vokser til det tidobbelte på ganske få år. Særligt ét aspekt er medvirkende til firmaets store succes. Hvor der på det københavnske rejsemarked er hård konkurrence, så har Thinggaard stort set hele det nordjyske marked for sig selv. I 1976 kommer Thinggaards rejsende stort set udelukkende fra nordjylland, men det skal ændre sig i de kommende år.

1977 – Skandinaviens første dobbeltdækkere

Skandinaviens-Foerste-Dobbeltdaekkere-Thinggaards-Historie“Man skal altid sørge for den fineste kvalitet på alle felter”, lyder et af Poul Erik Thinggaards mottoer. Det motto lever han så sandelig op til i 1977, da han køber Skandinaviens første dobbeltdækker, en såkaldt Skyliner. En hypermoderne luksusbus med plads til intet mindre end 73 personer. Med købet får Thinggaards rejsende mulighed for at opleve en hidtil uset komfort og luksus. Men anskaffelsen af den nye dobbeltdækker er ikke helt uden besvær. De danske myndigheder er lamslåede over nyanskaffelsen. De har slet ikke godkendt den nye dobbeltdækker endnu. Poul Erik kæmper derfor i månedsvis, med flere forskellige ministerier, for at få dobbeltdækkeren typegodkendt. Godkendelsen kommer i hus klokken ni om morgenen, samme dag som jomfrurejsen finder sted. Præcision har alle dage været Thinggaards varemærke.

1978 – Skirejser kommer på menukortet

Poul Erik Thinggaard er hele tiden på jagt efter nye markeder. Han synes ikke hans busser har nok at bestille, så Thinggaard begynder at sende danskere afsted på skiferier i de kolde vintermåneder. I 1978 sender Thinggaard sine første skigæster afsted til Østrig.

Thinggaard skirejser, sommerrejser og weekendture til Østrig, Norge og Tyskland

1979 – Thinggaard indtager København

I slutningen af 70’erne er Thinggaard en landskendt succes. Alle rejselystne danskere har enten selv rejst med Thinggaard, eller også har de set de karakteristiske gul grønne luksusbusser suse ned gennem Europas landeveje. I 1978 får familien Thinggaard en henvendelse fra København. Ægteparret Haastrup Vig, der ejer Amager Rejser, er på udkig efter nye ejere til deres rejsebureau, og i familien Thinggaard finder de alt hvad de søger. Thinggaard køber Amager Rejser i januar 1979. Udover anskaffelsen af det københavnske rejsebureau, køber Thinggaard også en ny række luksusbusser til den samlede sum af syv millioner kroner.

1980 – Skandinaviens største rejsebureau

Thinggaard Bureaufolk og rejseledereI sit 60-års jubilæumsår sælger Thinggaard 30.000 rejser. Det gør Thinggaard til et af Skandinaviens allerstørste rejsebureauer. Og siden Poul Thinggaard anskaffede den første Gideon-bus i 1920, har Thinggaard nu købt intet mindre end 180 turistbusser og rutebiler alt i alt. På alle måder en stor nordjysk succes.

1995 – Et nyt årtusinde banker på døren

Det er stadig gode tider for danske rejsebureauer i slutningen af 90’erne. Thinggaard er en kæmpe virksomhed med 360 ansatte, der sælger rejser til nær og fjern i Europa. Men et nyt årtusinde banker på døren. Internettet begynder at vinde indtog i de danske hjem, og med sig bringer det omvæltninger i den danske rejsebranche.

2009 – Skræddersyede skirejser på nettet

Tiderne skifter og det samme gør rejsebranchen. I 2009 køber Tiger Rejser Thinggaard. Der er ingen af Poul Eriks og Birdies tre børn der ønsker at overtage familievirksomheden. Samtidigt har danskernes rejse- og købsvaner ændret sig betydeligt. Rejsebureauernes storhedstid er forbi. Danskerne køber selv deres rejser på nettet. Thinggaard Rejser genopstår som et moderne rejseselskab, der tilbyder skræddersyede skirejser på nettet, til kvalitetsbevidste danskere.

2020 – Arven videreføres

Thinggaard er ikke længere en familieejet virksomhed, men de sunde kerneværdier der blev grundlagt i nordjylland for 100 år siden, er stadig en essentiel del af Thinggaards filosofi. Den dag i dag drives Thinggaard Rejser af arbejdsivrige sjæle, der med stolthed viderefører et af Danmarks mest genkendelige rejsebrands. Præcision og kvalitet er stadigvæk i højsædet, ligesom det var for Poul, Henry og Poul Erik.

Egne Hoteller

  • Pension Eder
  • Sportpension Therese
  • Pension Klausnerhof
  • Hotel Grafenwirt
  • Apartment Reiterhaus
  • Pension Reiterhaus
  • Pension Luise
  • Chalet Haus Elfie
  • Hotel Bärenbachhof
  • Hotel Herzblut
  • Hotel Alpenhof

Populære Rejsemål

  • Skiferie til St. Anton
  • Skiferie til Wagrain
  • Skiferie til Val Thorens
  • Skiferie til Saalbach
  • Skiferie til Westendorf
  • Skiferie til Bad Gastein
  • Skiferie til Geilo
  • Skiferie til Kitzbühel

Søsterselskaber

  • UCPA Danmark
  • Small Austrian Hotels
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube

Kontakt os

  • Kontakt os
  • Thinggaards Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Ledige stillinger hos Thinggaard

(C) 2015 Thinggaard Rejser