Sommer i de Østrigske alper – for alle aldre

Ufattelig skønhed, idylliske steder, god mad og gæstfrihed. Action for de store og aktiviteter for de små. Hvad mere kan du ønske af en sommerferie? Det er ikke tilfældigt, at Sommer i Tyrol igen er kommet på så mange børnefamiliers læber, for sommeren i Alperne har faktisk lige så meget at byde på, når solen og blomsterne har fortrængt sneen fra pisterne.

Hvor det måske er svært at skelne den ene badeferie fra den anden, forholder det sig anderledes med en sommerferie i Østrig. Her er nemlig i høj grad tale om aktive ferier, hvor familien kan samles og fordeles om vandreture og mountainbiking, hesteryg og legepladser – svømmepøle og bjergsøer. Alt sammen med bjergene som bagtæppe – eller scene. For lifterne, der hiver skiløbere op på pisterne om vinteren, kører også om sommeren, så du kan komme til tops og blive blæst bagover af udsigten.

Sommerferie i Østrig er for alle

Det er dog ikke kun børnefamilierne, der har kastet kærligheden over Østrig, for her er tilbud til de fleste, som ønsker en aktiv ferie – eller en daseferie med badelande, spa & wellness med exceptionel udsigt. Her finder man aktiviteter til adrenalinjunkies, der ikke kan få nok spænding. Mens man ovre i den mere rolige ende også finder masser af kultur og historie, til dem der ønsker at fordybe sig. Naturen er en dybt forankret del af østrigerne, som de elsker og værner om – det er derfor selvsagt at komme ud i den betagende natur, og komme i nærkontakt med den via forskellige aktiviteter. Sidst men ikke mindst, er der masser af sjov for hele familien til både store og små, unge som gamle.

Læs mere om sommer i Østrig med børn her →

Thinggaards egne hoteller

Vi har vores egne sommer-hoteller i Saalbach, Wagrain, Westendorf, St. Anton og Kitzbühel – alle skønne sommer-destinationer i det nordlige Østrig. Der er godt 1.000 km og 11-12 timers effektiv køretid fra Flensburg til områderne.

Læs også om ferielejligheder og ferieboliger i Østrig her →

Vind et sommerophold for hele familien i Østrig!

En fredfyldt udendørs scene i Westendorf med en klar blå swimmingpool foret med liggestole og borde under parasoller. En rustik bygning med træbalkoner og blomster har udsigt over poolen, sat på baggrund af frodige grønne områder og fjerne bjerge.

Sommer-rejsemål i Østrig 2026

Sommerferie i Bad Gastein

Sommer i Bad Gastein

Sommerferie i Bad Hofgastein

Sommer i Bad Hofgastein

Fra det høje udsigtspunkt i Westendorf folder en naturskøn udsigt ud med grønne bakker og en fredfyldt dal. Snoede stier krydser landskabet, mens fjerne bjerge maler en diset blå baggrund. Beliggende nedenfor fanger en lille by charmen ved en østrigsk sommerferie.

Sommer i Kitzbühel

Sommerferie i Saalbach - legeplads på toppen af bjerget

Sommer i Saalbach

Bike_and_Hike_Zwölferkopf_Sommer © TVB St. Anton am Arlberg_Patrick Bätz (33)

Sommer i St. Anton

Sommerferie i Wagrain

Sommer i Wagrain

To børn i stoleliften rækker ud mod hinanden, mod det naturskønne bjerglandskab i Westendorf. Den delvist overskyede himmel og de pulserende grønne græsklædte bakker nedenfor fanger essensen af et perfekt sommerferieeventyr.

Sommer i Westendorf

Sommerferie i Aurach ved Kitzbühel

Thinggards egne hoteller

Sommerferie i Wagrain - Pension og Appartment Reiterhaus

Sommerferie i Østrig på Thinggaards egne hoteller

Din sommerferie skal være så nem og ubesværet som muligt. Derfor tilbyder vi også sommerferie i Østrig på Thinggaards egne hoteller, hvor vi kan lave oplevelserne og servicen præcis som vi gerne vil give den til dig som gæst. Du skal være i centrum på din sommerferie og det er noget du mærker på Thinggaards egne hoteller.

På Thinggaards egne hoteller kan du altid forvente:

– Et pris- og kvalitetsniveau som er helt i top
– Værter med højt serviceniveau
– God beliggenhed
– Morgenmad inkluderet
– Mulighed for gluten- og laktosefrie madvarer
– Dansk personale

Alpernes mange sommer-tilbud

Østrig har som sagt noget for enhver, og det er i høj grad bjergene, der er omdrejningspunktet i mange af oplevelserne om sommeren i Østrig – uanset om der er adrenalin eller afslapning på din dagsorden.

Mountainbiking

Mountainbiking er en oplagt aktivitet, når der nu faktisk er bjerge til rådighed, og der findes mange muligheder hernede. Hurtige trails til de adrenalinhungrende, overkommelige ruter til nybegyndere og noget for de mindste – og alt derimellem. Der er virkelig noget for enhver i Østrig, og mountainbiking er ekstremt populært om sommeren – hvor specielt Saalbach ligger i førertrøjen ift. muligheder. Især blandt familier, som benytter chancen til at skabe nogle helt enestående fællesoplevelser.

Det er forskel på tilbuddene på de enkelte destinationer, men generelt er kvaliteten meget høj. Nogle steder har du mulighed for at slippe for turen op ad bjerget med en skilift, andre kommer lettere omkring det med en elektrisk mountainbike – hvis ikke formen rækker til at lade benene klare det. Nedturen er typisk stier, hvor du kan køre ved siden af hinanden, eller single trails, hvor I må køre på række. Alle har med garanti udsigter, du aldrig bliver træt af.

Sommerferie i Østrig - Mountainbiking
Sommerferie i Østrig - mountainbiking med udsigt

Cykling for alle

De mange ruter er godt beskrevet med både længde og sværhedsgrad, så du har rig mulighed for at sikre dig, at du ikke kommer ud, hvor du ikke kan bunde. Ofte er det muligt at følges ad, selvom I ønsker hvert jeres sværhedsniveau. Det er svært ikke at lade sig rive med, for det er virkelig nogle fantastiske dage, I kan få, når I tilbringer dem i pedalerne.

Vandreture

Vandreture er et andet godt bud på nogle enestående oplevelser i bjergene. En sommerdag i Østrig er noget helt særligt, og på trek i Alperne kan du koble helt af og nyde en flora og fauna, du ikke finder mange andre steder. Edelweiss, store rovfugle, blomsterenge og rå klippesider. Det er svært ikke at lade sig rive med, og der er ruter til alle temperamenter og næste alle fysikker. Selv børnene kan få noget ud af en vandretur i Østrig – og faktisk findes der flere ruter i børnehøjde, som eksempelvis følger et eventyrunivers. Ikke at en tur rundt på bjergstierne behøver mere eventyrlighed tilsat, men det er altså en meget fin aktivitet for hele familien, hvor der er tid til nærvær.

Sommerferie i Østrig - vandreture i bjergene

Klimamæssigt er Østrig også taknemmeligt til vandreture, for temperaturen er som regel ret velegnet til motion og aktiv ferie. Som med cyklerne spiller områdernes skilifte også en stor rolle i vandreturene, og mange af ruterne starter ved toppen af gondolerne.

Legepladser

Store legepladser er også en af de ting, der kendetegner sommeren i Østrig, og det er nemt at få mange timer til at gå for både større og mindre børn. Vi taler ikke om små, forkølede legepladser – men om store trælegepladser med forskellige temaer og aktiviteter. Nogle har vand, andre har eksempelvis riddertema, og alle har de masser af sjov, bevægelse og ikke mindst gode udsigter. En picnic ved en legeplads burde fylde tankene godt op med barnelatter og ikke mindst gode ferieminder, og Østrigs mange legeoaser gør landet til børnenes favorit. Forældrenes ditto.

Legepladser om sommeren i Østrig

En sommerferie med aktiviteter for alle

Er du til en aktiv ferie i Østrig med mere end cykling, gåture og leg, kan du blandt andet også opleve:

  • Klatring
  • Sommerkælk
  • Raftig og kajak
  • Paragliding
  • Lystfiskeri
  • Tennis
  • Bueskydning
  • Golf
  • ATV offroad-tours
  • Svævebane
  • Gokart
  • Paragliding
  • Spa & Wellness
  • Urte-ture
  • Badeland og søbad
  • Turisttog
  • Og meget, meget mere…

Nogle aktiviteter kræver booking og planlægning, andre kan du bare tage, som de kommer. Det er forholdsvist nemt at komme rundt mellem områderne – især når du har bilen med. Ønsker du en dag eller aften i Salzburg, kan turen klares på under to timer fra områderne. Vi glæder os til at vise dig, hvorfor sommeren i Østrig er magisk.

Hvor varmt er der i Østrig om sommeren?

Som regel er sommervejret godt og solrigt i Østrig – perfekt til en aktiv ferie. Der er gerne godt 20 grader i dalene i juli – og køligere, jo længere du kommer op i bjergene, og med betydelige variationer mellem dag og nat.

I Saalbach, som ligger i ca. 1.000 meters højde, oplever man typisk dagtemperaturer mellem 20-25°C i højsommeren. De kølige morgener starter ofte omkring 12-15°C, hvilket gør sommeren ideel til vandreture og udendørsaktiviteter. Wagrain ligger i 850 meters højde, og har temperaturer som ligner Saalbach, men kan opleve lidt varmere dage med temperaturer op til 27°C i juli og august. Morgen- og aftentemperaturerne ligger typisk mellem 13 og 16°C.

Kitzbühel har sommertemperaturer der typisk svinger mellem 22 og 28°C i dagtimerne. Byen ligger lavere end mange andre østrigske skisportssteder, hvilket giver de her lidt varmere temperaturer. I Westendorf kan man også forvente dagtemperaturer mellem 20 og 26°C i sommermånederne. Den idylliske beliggenhed i Brixen-dalen giver ofte gode vejrforhold med moderate temperaturer, selv i højsommeren.

St. Anton, som ligger højest af de mest populære rejsemål i ca. 1.300 meter, har generelt de køligste sommertemperaturer. Dagstemperaturerne ligger typisk mellem 18-23°C, mens nattemperaturerne kan falde til 10-12°C.

Generelt kan man i alle disse områder opleve enkelte varmere dage hvor temperaturen kan stige over 30°C, især i juli og august, men dette er ikke normen. Det regner ikke så ofte, som det gør i Danmark, men når det gør, er det gerne nogle imponerende tordenbyger med en del regn i sig. Det kan være en ret flot oplevelse, når bjergene giver genlyd af tordenbragene.

Vi anbefaler, at du pakker en del forskelligt tøj til en ferie i Østrig om sommeren, for der kan som sagt være køligt i bjergene – og decideret koldt på toppen. Vandrestøvler og regntøj til de aktive, badetøj og legetøj til de ferieglade.

Udsigt fra Grafenberg sø om sommeren

Tips til køreturen

Kør selv-ferie til Østrig kan måske virke afskrækkende på nogen, men det kan altså sagtens være en fin oplevelse – også med børn på bagsædet. Der er som sagt godt 1.000 kilometer fra Flensburg til alpebyerne, og under optimale vilkår vil turen kunne klares på cirka ni timer. Der er dog aldrig noget, der hedder optimale vilkår på Autobahn, og da slet ikke i ferietrafikken. Regn derfor med, at turen tager 11-15 timer – afhængig af trafik og pauser.

Kør om natten

Du kan med fordel køre om natten, hvis du kan holde til det. Trafikken er lettere, bilen kræver mindre brændstof/el, og det er mere skånsomt for børnene, hvis de kan sove det meste af turen. Ellers kan bilturen nu godt være hyggelig, hvis du har planlagt den godt.

Vi anbefaler, at du:

  • Tjekker bilen inden. Dæktryk, olie og eventuelle mislyde skal der gerne være styr på, så der ikke kommer ubehagelige overraskelser. Husk, at dæktrykket skal matche din oppakning.
  • Husker registreringsattest og forsikringsdokumenter. Ordnung muss sein, når man kører i Tyskland.
  • Bestiller vignetter til betalingsveje inden. I Østrig koster det penge at køre på motorvej, og du kan købe adgang hjemmefra via FDM eller direkte via ASFiNAG.
  • Pakker bilen ordentligt. De tunge ting skal nederst, og fylder du din stationcar op, bør du have et gitter bag bagsæderne, så jeres ting ikke bliver projektiler ved hårde opbremsninger. Husk også, at tagbokse er til lette ting.
  • Husker en ekstranøgle til bilen. Alternativet kan være virkelig ærgerligt.
  • Medbringer mønter til toiletter. Det koster noget at komme på toilettet i Tyskland, og det er rart at være på forkant i en hektisk situation. På de store steder kan man dog nu, betale sit toiletbesøg med kreditkort.
Kør-selv sommerferie til Østrig med fuldpakket bil

Kør-selv med børn

For dig, der rejser på sommerferie i Østrig med børn, kan du glæde dig over, hvor nemt det er blevet. Hvor tidligere tiders bilferie på bagsædet gik med trafikradio og optælling af milepæle, går det altså noget glattere med tablets og lydbøger.

Vi anbefaler, at du:

  • Downloader favoritfilm og serier til børnenes tablets. Så slipper du for brok, hvis der er huller i mobildækningen.
  • Medbringer malebøger eller lignende. Det kan blive hårdt at kigge i skærm hele tiden.
  • Husker høretelefoner.
  • Tager spil med. Spørgsmålene fra et quizspil kan få mange timer til at gå, hvis der er store børn i bilen.
  • Husker snacks og drikkevarer.
  • Husker brækposer. Skulle uheldet være ude, bliver køreturen langt mere behagelig at fortsætte, hvis bilen ikke trænger til rengøring.
  • Husker pauser. Et par timer kan være en evighed for en lille størrelse, og det er rart at komme lidt ud hist og her. Tyskland har mange børnevenlige rastepladser, som du måske kan sætte dig ind i inden. Det bliver også et godt delmål – frem for beskeden om 761 km igen.

Læs mere om kør selv-ferie til Østrig her →

Hold sommerferie i Østrig

En sommerferie i Østrig indeholder stort set alt hvad hjertet begærer for de aktive sjæle. Blandet med fantastiske udsigter, landlig idyl og masser af gæstfrihed, så er man på vej på den perfekte sommerferie. Vi sender mange gæster til Østrig om sommeren, så tag fat i os hvis du har nogle spørgsmål.

Fortsæt til information om: Sommerferie i Saalbach | Sommerferie i WagrainSommerferie i KitzbühelSommerferie i Westendorf | Sommerferie i St. Anton am Arlberg