Vil du vide mere områderne, og hvad der egentlig er inkluderet i et liftkort til skisportsstedet? Bliv inspireret til hvilke steder du skal udforske først blandt Bad Gastein, Bad Hofgastein, Sportgastein og Dorfgastein.
Dorfgastein
Den første by i dalen som tilbyder en masse nedfarter på bjerget Fulseck. Her er pisterne brede og mindre stejle end i resten af Gasteindalens skiområder, hvilket især er fordelagtigt for familier og grupper, hvor niveauet er meget varieret. Området nås med skibus fra Bahnhofplatz, som går ca. hver halve time. Hvis du krydser toppen af Kreuzkogel, kan du faktisk stå på ski hele vejen til Grossarl, som er beliggende i nabodalen. Herfra er det rent faktisk muligt at hoppe på skibussen til Alpenhof og derfra stå på ski til Wagrain. Men det er en længere tur, som tager tid.
Bad Hofgastein
Den næste by tilbyder pister både under og over trætoppene, hvilket er godt at huske, hvis tågen skulle brede sig. Skovpisterne er fantastiske, når sigtbarheden er ringe og er generelt super hyggelige at suse forbi i klart vejr også. Her er det også oplagt at afprøve lidt off piste mellem træerne, hvis man ønsker at prøve kræfter med dette. I Bad Hofgastein findes også lange, brede pister, og så er det her, du kan prøve de østlige alpers længste nedfart på 10,5 kilometer.
Bad Gastein
Den tredje by har en masse gode nedfarter, som både garvede skiløbere og ferieskiløbere kan nyde godt af. Fra byen tages du direkte op mod Stubnerkogel med Stubnerkogelbahn. Her finder du, udover gode pister, både Europas højest beliggende hængebro samt et udsigtplatform med en helt fantastisk udsigt. Hvis du er til funparks, er det også her, du skal slå et smut forbi.
Byerne Bad Hofgastein og Bad Gastein er indbyrdes forbundne via skiområdet Schlossalm-Angertal-Stubnerkogel. Især Angertal er rigtig godt for de mindste skiløbere, og dermed er området super familievenligt. Graukogel nås også herfra, hvor udvalget af pister er længere og mere udfordrende. Især lokale og sæsonarbejderne er vilde med området, da det ofte ikke er fyldt.
Sportgastein
Det sidste område tager dig op i 2.868 meters højde, hvilket gør, at skisportsstedet altid kan tilbyde snesikre pister. Her finder du pister af højeste kvalitet, og enhver garvet vinterentusiast vil elske dette område.
Beliggenhed midt i en nationalpark gør kun oplevelsen bedre, da omgivelserne er absolut betagende. Samtidig er dette også et mekka for de puddersne-hungrende, som kan boltre sig på den nordvendte bjergside. Her er nemlig rigtig gode off piste muligheder.
Ufattelig skønhed, idylliske steder, god mad og gæstfrihed. Action for de store og aktiviteter for de små. Hvad mere kan du ønske dig af en sommerferie? Det er ikke tilfældigt, at Sommer i Tyrol igen er kommet på så mange børnefamiliers læber, for Alperne har faktisk lige så meget at byde på, når blomsterne har fortrængt sneen fra pisterne.