Du er ikke alene, selvom det nogle gange godt kan føles sådan ude på pisten. Men, det er med god grund, at der er noget alle skiløbere frygter.
Der er noget, alle skiløbere frygter. Fra nybegynder til ekspert.
At gå i skistøvler
Har du nogensinde overvejet hvordan det føles ikke at have knæ? Ja det lyder skørt, men du har helt sikkert prøvet det før. Altså sådan at have lidt ondt i fødderne og samtidig have følelsen af at ens knæ er forsvundet. Der står du så i dine skistøvler, ansigt til ansigt med en meget lang og stejl trappe. Du skal bruge toilettet og har ingen anden mulighed. Du skal ned. I en akavet gangart for du tumlet dig ned på en langsom, men sikker måde. Absolut ikke de fedeste moves – heller ikke på vej op igen, når der udveksles blikke med andre stivbenede skitosser der febrilsk kæmper sig ned. Her har vi vist alle fået øjenkontakt med en glad snowboarder, som næsten danser afsted i sine komfortable støvler
What to do: Lad os være ærlige – skistøvler bliver aldrig det mest komfortable. Men hvis man har mulighed for det, vil jeg klart anbefale at investere i et par. I dag er der udviklet super gode støvler som kan tilpasses mere eller mindre dine egne fødder. Det gør mindre ondt og de sidder bedre. Men hvordan undgår man så at føle ens knæ er forsvundet? Et simpelt men godt trick kan være at åbne støvler så vidt som overhovedet muligt. Og husk lige på at alle andre også vralter lidt rundt med en sjov skistøvle gangart.
Tåge og dårlig sigtbarhed
Findes der egentligt noget værre end, når en tyk tåge har lagt sig henover bjerget og sigtbarheden er lig nul? Jeg tror det ikke. I den perfekte verden så skal det sne hele natten, og være høj sol hele dagen vil de fleste nok mene. Så er sneen god, vejret fremragende og den betagende udsigt er mulig at nyde i fulde drag. Ja det er jo ikke mange sportsgrene der tilbyder et sådant sceneri. Men det sker altså til tider, at vejret ikke er med os, og det holder ikke os alle sammen tilbage. Imponerende nok begiver mange af os ud i tågen med en sigtbarhed der dårligt når skienes spidser. Faktisk føles det lidt som at være fanget i en kæmpe bomulds bold. Det synes nogle er sjovt, men de fleste fortrækker altså det gode vejr, som jo i øvrigt også er mere sikkert.
What to do: Hvis jeg skal være helt ærlig, så må jeg nok erkende at det nogle gange er bedst at lade skiene stå og holde en fridag. Jeg ved godt det er svært, men hvis vejret alligevel er helt umuligt, så kan det altså godt betale sig, at spare kræfterne til dagen efter. Desuden kan markant tåge også medfører usikkert skiløb på pisten, og der kan opstå situationer som kan ende galt. Så mit bedste råd er, hold øje med vejrudsigten og sørg for at få udnyttet de dage med godt vejr maksimalt. Så føler du ikke at du mister god skitid. Og hey, som regel er der altid nogle aktiviteter, butikker eller afterskibarer at spendere tiden på.
At rejse sig op efter et styrt
Ja det sker jo af og til – altså at man af den ene eller anden grund får kysset sneen. Nogle har for meget fart på, nogle overser en pukkel, og nogle får bare krydset skiene ind over hinanden. Og så er der dem af os som formår, HELT stillestående at miste balancen i en kø eller foran en restaurant. Uanset grunden, så skal man jo op igen, og her bliver det lidt kritisk engang i mellem. Oftest har man lyst til at skyde skylden på en anden, “hende der kørte tæt på mig” eller “mine ski sad fast i sneen”. Ja undskyldninger findes der jo en masse af. Det kan jo også ske, at men rent faktisk er faldet hårdt, hvilket resultere i smerter eller ubehag. Og her vil jeg altså IKKE anbefale at du rejser dig op, før du har nogle omkring dig til at hjælpe, hvis uheldet skulle være ude.
What to do: Så når du nu ligger der, helt sammenkrøllet med knaldrøde kinder og lyst til at skrige, alt imens musklerne i kroppen langsomt siver væk – så husk at trække vejret dybt. Personligt kan jeg nå igennem mange faser af følelsesregisteret i de (som regel) ganske få sekunder, man er placeret ansigt til ansigt med sneen. Men jeg ender som oftest ud i et højlydt grin, imens jeg ryster lidt på hoved, og fumler med at komme på benene igen. Desværre resulterer det tit i en shaky, og totalt slap krop der pludselig ingen muskler har, hvilket ender med et ganske sjovt mix af boogie/overlevelsesmove. For man vil jo helst ikke falde igen? Men der er jo typisk en fra gruppen som har set dit styrt, og med sikkerhed gør sit bedste for at latterliggøre dig, i dit forsøg på at rejse dig op. Mit bedste råd? Træk vejret dybt, hold skiene nedad (hvis du er på pisten) og overkroppen op af, smæk stavene i sneen og træk dig op. Og husk! Hold dig sidelæns, ellers risikerer du at glide som var din bagdel og skien en stor kælk, hele vejen ned ad pisten.
Når du kører for langt
Du har udset dig et perfekt spot. Måske har du fået øje på lidt frisk lækker puddersne, som du bare MÅ begive dig ud i. Eller også er det bare stedet, hvor du kan tage feriens absolut bedste billede. Under alle omstændigheder så skal du derhen – og helst før nogle andre! I din iver for at komme først derhen, får du kørt for langt. Og det er temmelig øv og ret op ad bakke. Bogstavelig talt. Fordi ofte er du kørt for langt ned og ikke hen. Så nu er der altså kun én vej til det perfekte spot – og det er op.
What to do: Og der står du så og kigger lidt op og så lidt ned. Det her er uden tvivl øjeblikket hvor man genovervejer, hvor vigtig den der tur i den friske puddersne er. Og det billede der? Der findes vel andre steder med en ligeså smuk udsigt! Tja, det er op til dig og dit overskud. Jeg vælger ofte at traske op igen, og det er mest af alt fordi, jeg ved at jeg ærgrer mig hvis jeg ikke gør det. For så finder jeg aldrig noget ligeså fedt igen! Men nogle gange, så kører jeg i bund og satser på at fange det gode spot en anden gang. Og det vil jeg nok også råde andre til, fordi lad os være ærlige – det er altså ikke altid besværet og de ømme stænger værd. Og så er chancen for at du også kører forkert anden gang, virkelig lille.
Når alle andre ser bedre ud
“Se lige den lille pige! Hun er da ikke en dag over 10 år.” Fremstammer du lettere chokeret fra stoleliften som passerer henover freestyleparken. Du er ganske enkelt målløs. Efter du kommer af liften, svinger du stabilt kroppen ned ad pisten. “Det går godt. Jeg er klart blevet bedre siden sidste år.” Du får stille og roligt opbygget en selvtillid, og dit skiløb føles bare bedre og bedre jo længere ned ad pisten du kommer. MEN så sker det. En godt og vel 6 årig dreng kommer susende forbi dig med de flotteste og mest nøjagtige carving sving du NOGENSINDE har set. Efterfulgt at sin mor, der ligeså elegant og øvet ræser derud af. Og her har vi så balladen igen. Med ét føler du dig som den absolut dårligste skiløber på pisten. “Hvordan kan de være så gode? Hvorfor er jeg ikke så god?”.
What to do: Okay, ro på, træk vejret dybt. Jeg kender udmærket den følelse. Det er super irriterende og selvtilliden daler bare på et splitsekund. Misundelse er en grim ting. Beundring er derimod rigtig godt. For hvorfor egentligt ikke bare beundre hvor filans gode de der hurtige helte er? En ting er nemlig sikkert, de har 100% kæmpet for at nå dertil hvor de er nu. Og en helt anden ting at have i mente er, at de sikkert er lokale. De glider formentlig rundt på bjergene hver weekend i hele vintersæsonen. Og første gang de fik ski på var på deres 1-års fødselsdag. Og med vores 1 eller 2 ugers skiferie om året er det altså svært at sammenligne. Så naturligvis er de mega seje på pisterne. Og med det sagt, skal vi så ikke lige blive enige om, at nogle af de drop downs, kickers og andet spas de foretager sig, er noget du ALDRIG ville gøre om så du fik en kæmpe gevinst. Så mit råd: Se det som hvis du så fede skiklip på youtube. Hold ind til siden, sæt dig ned og nyd showet in real life.
Virkelig lange transportveje
Vi kender det alle sammen. De der super lange, flade og virkelig kedelige transportpister. Som skiløber misunder man tit snowboarderne for de behagelige støvler, men de misunder altså også skiløbere nogle gange. Især når pisten bliver lang og meget flad. Så kan de se hvordan skiløbere holder farten ved at stavre afsted, alt imens de selv går helt i stå, og må spænde boardet halvt af og hoppe derudaf. Omvendt får de ikke mega ondt i tricep-musklerne, som ellers kommer godt på overarbejde med sådan et par ivrige skub fremad. Ja værst er det jo egentligt når andre som har prøvet pisten, og det efterfølgende transportstykke før kommer susende i vild fart lige forbi dig. Det er virkelig irriterende.
What to do: Nu kunne det være rigtig fedt, at komme med det mest geniale trick. Sandheden er dog at uanset hvor meget vi mennesker ønsker at vinde over tyngdekraften – så sker det altså bare ikke. Er det fladt, så er det altså fladt. Hvis jeg så alligevel skal komme med et godt råd, så orienter dig så langt fremad som muligt. Hvis du er i tvivl, så stop op og kig efter andre skiløbere, så kan det være at du undgår at ende i samme fælde som dem. Des oftere og bedre du er til at vurdere afstande i god tid, des større chance er der for, at du spotter de utilgiveligt flade transportpiste i tide.
Husk! Du er ikke alene 😅