Skiferie i Frankrig
Skiløb i verdensklasse og fransk charme
En skiferie i Frankrig byder på høj sol og en masse sne. De eventyrlige omgivelser danner rammerne for det perfekte skiløb, med moderne liftsystemer, der transporterer skiløberne hurtigt og effektivt rundt i store de sammenhængende områder. Og det er en naturoplevelse i sig selv, blot at nyde de betagende sneklædte bjerge i nogle af Europas og verdens bedste skiområder. Det er nemlig ikke uden grund, at de franske skisportssteder år efter år løber med titler, fordi franskmændene er progressive med fornyelse og udvidelse af områderne og byerne.
Derfor skal du tage på skiferie i Frankrig
- Fabelagtigt godt skiløb i nogle af Europas bedste skisportområder
- Høj snesikkerhed og mange solskinstimer
- Godt til par, venner og familier med lidt ældre børn der allerede behersker skiløbet
- Masser af muligheder for “ski in/ski out”
- Kæmpe udvalg af lejligheder og hoteller i alle prisklasser
- God afterski uden schlagermusik
- God fransk vin, mad og hygge
- Effektive liftsystemer som minimerer den tid du skal stå i kø
- Friskbagte baguettes, saftige croissanter, oste og vin samt champagne i alverdens varianter
Destinationer i Frankrig
Hvad kan man forvente på en skiferie i Frankrig?
Skiløbet i Frankrig er kendetegnet ved varierende og sammenhængende skiløb, med en meget høj snesikkerhed grundet skisportsområdernes høje beliggenhed. De ligger højt mellem dramatiske bjergtoppe, til mere flade pister gennem fredfyldte skove. Der er et væld af liftsystemer, hvor nedkørslerne varierer fra brede og lange til smalle, stejle pister, nogle gange med pukler. Forudsætninger, der gør Frankrig til et optimalt mål for alle former for skiferie. Pisterne varierer meget i sværhedsgrad, og derfor er Frankrig velegnet til skientusiaster til let øvede.
De franske alper venter på dig
Som skiløber i Frankrig er der altså skiløb for enhver, med alt lige fra lettere begynderpister til avanceret off-piste og freeride. Både Tignes hvor skiløbet regnes som noget af det bedste, men afterski og pubcrawl noget af det bedste i Frankrig. Og så er der naturligvis Val Thorens. Klassikeren for skientusiaster i Europas højest og mest effektive skidestination, med afterski og natteliv fra øverste hylde.
En skiferie i Frankrig er derfor ideelle destinationer for alt fra familier, singler, vennegrupper og store skole- eller firmagrupper. Her er plads til alle – også til børnefamilier, hvor de små poder kan hoppe op på transportbånd
Udvalget af hoteller og lejligheder er stort og det kan være svært at vælge hvilken indkvartering man ønsker. Heldigvis har de fleste steder alle sammen virkelig gode placeringer i forhold til både pisterne, lifter og ikke mindst butikker samt restauranter. Og lige præcis restauranter i de franske alpebyer er bestemt noget for sig. Ikke nok med at den franske elegance og charme er altdominerende, så er det en kulinarisk oplevelse, at nyde de lokale retter, der er en grundingrediens for en god skiferie i Frankrig.
Kulinariske oplevelser
Derfor kan man kan trygt vælge en lejlighed, fordi det er ikke ens betydende med at i selv skal stå for middagen hver dag. Restauranterne inviterer nemlig på lækre retter med afsæt i det franske alpine køkken. Om end det er en klassisk fondue- eller raclette savoyarde, en gang tartiflette og til sidst en Tarte aux Myrtilles. Derudover findes der er stort udvalg af andre velsmagende retter, fra det velkendte franske køkken.
“Det er svært at vælge en favoritdestination. Der er så mange gode både i Østrig og Frankrig.
Men jeg må indrømme at den franske charme i alpebyerne bare aldrig fejler.
Ikke nok med at skiløbet unægteligt bare er bedst, så er maden jo virkelig himmelsk!
Jeg er vild med franske specialiteter og helst gerne alle dem med ost.”
Nathalie, Thinggaard Rejser.
Thinggaard Rejser har mange års erfaring med store grupper. Om end det er kollegaerne eller studievennerne, som du tager under armen og drager mod sneklædte bjerge med – så kan vi med garanti tilbyde en skiferie der passer jer.
Indkvartering
Vi har flere gode steder, som egner sig rigtig godt til formålet – skiløbet. Hvis skiløbet er det vigtigste og indkvartering blot skal være billig og have en god placering ved pisten, så har vi nogle rigtig gode steder. Tag en samtale med en af vores rejsekonsulenter, så sammensætter vi et tilbud på en skiferie til Frankrig skræddersyet til jer og jeres behov.
For familier, par eller mindre grupper kan vi naturligvis ligeledes tilbyde super prisstærke lejligheder med placeringer tæt på pisten og ski in / ski out. Omvendt tilbyder vi også skirejser med høj komfort og velvære, hvis i ønsker luksus på ferien.
Hvis indkvarteringen har høj betydning for skiferien, så forslår vi et hyggeligt chalet og mere eksklusive lejligheder samt hoteller. Her er komforten efter dagens skiløb i højsædet.