Verden over nyder skiløbere og snowboardere den natur, som pisterne er en del af. Den internationale ski og snowboard organisation FIS har derfor udgivet 10 regler, som Thinggaard opfordrer alle gæster til at overholde, når de tager på skiferie.
Naturen er hjemsted for dyr og planter, der vokser i sårbart jord. Naturen beskytter også menneskelivet. Alle er ansvarlige for bevaring af landskabet for at muliggøre, at vi kan stå på ski og snowboard i et uberørt miljø langt ind i fremtiden.
Bæredygtig skiløb og snowboarding skal opretholdes og derfor opfordrer FIS alle skiløbere og snowboardere til at respektere følgende regler:
- Indhent information om det område, du vælger. Foretræk de skisportssteder, der tager vare på miljøet
- Når du rejser til dit område, skal du være miljøbevidst ved at bruge transportmidler med minimal forurening – f.eks. bus, tog eller elbil
- Når du bruger en privat bil, skal du forsøge at rejse sammen med andre for at undgå tomme pladser
- Brug ikke din egen bil på skisportsstedet, tag i stedet skibussen
- Tag kun på skiløb og snowboarding, når der er tilstrækkelig sne på pisterne
- Hold dig til skiltede pister og skirouter
- Vær opmærksom på eventuelle særlige mærker på pisterne, og undgå lukkede skråninger
- Stå aldrig på ski eller snowboard uden for tilladte områder, især ikke i skovområder.
- Bevæg dig ikke ind i beskyttede naturområder og pas på dyr og planter
- Efterlad ikke nogen former for affald nogen steder, tag det i stedet med dig
Og den sidste regel som ikke er en officiel regel, men som vi altid opfordrer til – hav det sjovt og nyd naturen.