Skirejser med østrigsk charme for enhver
Thinggaard Rejser har udvalgt nogle af de bedste skiområder i Østrig til sæsonen 2020/2021.
Alle har forskellige behov når skiferien skal bookes, men om det er legendarisk østrigsk afterski, dansktalende skilærer, udfordrende offpist, oplagte gruppedestinationer, eller noget helt andet der er på ønskelisten, så kan vi hjælpe. I Wagrain og Westendorf er der dansk børneskiskole for børn fra 4 år, i Saalbach, St. Anton og Bad Gastein findes det mest legendariske afterski, og Zell am See har gletcherløb i særklasse. Vores destinationer spænder bredt fra de mere familievenlige til festmekka, men en ting går igen alle steder, den østrigske charme.
Skiløbet i Østrig er kendetegnet ved varierende og sammenhængende skiløb, moderne liftsystemer og brede og lange pister, der går fra barske bjergtoppe til fredfyldte skove. Forudsætninger, der gør Østrig til et optimalt mål for skiferier for alle. I Østrig har vi 8 egne hoteller og morgenmadspensioner, som drives af vores dygtige og servicemindede danske værtspar. Fælles for alle vores egne huse er den østrigske charme, de konkurrencedygtige priser og hjælpsomme personale. Er I ikke på udkig efter morgenmadspensioner eller hoteller, har vi også lækre lejligheder i alle størrelser. Så uanset om det er par, familier eller større grupper, så har vi indkvartering der kan opfylde jeres behov.
Hver uge tilbyder vi fly (fra København) eller bus med opsamling i hele landet. Ønsker I at køre selv, er dette også en mulighed på alle vores rejser.
“Hver vinter når mine fødder rammer Østrigsk grund, føles det som at komme hjem.
Hjem til smukke bjerge, gæstfrihed, hygge og charme, for det er præcis hvad Østrig er.
Og det er grunden til at jeg år efter år tilbringer mine uger på ski netop der.
Der er plads til familier, til venner eller til store grupper, der er skiløb for et hvert niveau,
og uanset hvilken destination i vælger kommer i heldigvis ikke uden om
Lederhosen, Weissbier og Wienersnitzel.”
Bianca, Thinggaard Rejser