Thinggaard Skirejser

Skiferier i særklasse

  • Destinationer
    • Frankrig
      • Tignes
      • Val Thorens
    • Italien
      • Livigno
    • Norge
      • Beitostølen
      • Geilo
      • Hemsedal
      • Trysil
    • Sverige
      • Idre Fjäll
      • Sälen
    • Østrig
      • Bad Gastein
      • Bad Kleinkierchheim
      • Kitzbühel
      • Saalbach
      • St. Anton
      • Wagrain
      • Westendorf
      • Zell am See
  • Rejsetyper
    • Familieskiferie
    • Firma skirejser
    • Gruppe skiferie
    • Mini skiferie
    • Rundrejser
      • Nordkap – Lofoten
    • Skiferie med børn
    • Sommer i Østrig
      • Westendorf – Sommer
      • Saalbach – Sommer
    • Thinggaard cykelrejser
  • Din skiferie
    • Afrejse
      • Jul
      • Nytår
      • Uge 7
      • Påske
    • Overnatning
      • Thinggaards egne hoteller
      • Hotel
      • Hytte
      • Lejlighed
    • Skileje
    • Skiskole
    • Transport
      • Kør-selv
        • Afstande og køretider
      • Bus
        • Køreplan til Østrig
        • Køreplan til Norge
        • Køreplan til Frankrig
        • Køreplan til Italien
      • Fly
      • Tog
  • Afbudsrejser
  • Tilbud
  • Kontakt og information
    • Ledige Stillinger
    • Afbestillingsforsikring
    • Cookiepolitik
    • FAQ
    • Hjælp til bestilling
    • Kontakt os
    • Persondata- og privatlivspolitik
    • Rejsebetingelser
    • Thinggaards historie
    • Værd at vide
  • Blog
    • Billige Skirejser

Ring til os på 70 10 00 10

24. november 2017

Så er sæsonen igang. Er det første gang på ski?

Dagene bliver kortere og træerne har mistet deres blade. Det kan kun betyde én ting…nu begynder skisæsonen for alvor, og for mange begynder nedtællingen til årets skiferie. De snakker om sneforhold, franske alpetoppe og farvede pister, og virker meget engagerede og forventningsfulde. Vi her hos Thinggaard glæder os også, selvom vi har været sne-mindede i flere måneder nu.

Det er måske denne sæson du også skal afsted for aller første gang. At du skal opleve hvad det er alle taler om.
ecrins_skiing2_large

Her kommer et par gode råd til hvis dig der skal bestille en skiferie for første gang.

Hvor skal du tage hen?

Det første spørgsmål, der melder sig, er hvilken destinationen man skal vælge. Skal man nordover eller sydpå? Skal man vælge det samme som naboen, eller skal man gå efter det største skiområde?

Det vigtigste element ved den første skitur, er at destinationen er overskuelig. Det betyder at du ikke nødvendigvis skal vælge det største skiområde, men ét som også er begyndervenligt. Vær opmærksom på, om der er et samlet område med grønne og blå pister, hvor du kan lade dig udfordre i tilpas omfang. De fleste områder er gode begynderområder, men det vigtigste er faktisk at få en god oplevelse. Vi anbefaler derfor at man for første gang tager på skiskole.

Nogle gange kan der dog være en ekstra fordel ved at vælge et mindre område. Tit er der nemlig ikke så mange skigæster på de mindre destinationer, hvilket gør at der er mindre kø til lifterne, mindre trængsel på pisterne, og bedre snekvalitet.

Har du børn med, kan det være rart at sikre sig, at der også er et godt børneområde hvor de små kan udfolde sig og have det sjovt.

Et sted der er godt for førstegangsrejsende, er Westendorf i Østrig. Derudover anbefaler vi Norge som destination for jomfuturen.

Hvordan skal du bo?

De fleste destinationer har en stor variation af indkvarteringsmuligheder. Her er det smag og behag, der afgør hvor I skal bo.

Nogle kan lide den selvstændige ferie hvor man bor i hytter og lejligheder, og selv har mulighed for at lave mad. I det tilfælde er det rart at være klar over hvor nærmeste indkøbsmulighed er.

jUspGXkGRPzrq8lsqkaGegOoPLzXCcOlbsL5K6LuIMvg

Andre vil gerne have mere komfort, og foretrækker at bo på hotel, hvor forplejningen er inkluderet.

Placeringen er et vigtigt element i overvejelserne omkring indkvartering. Hvis du bor langt fra skianlægget, skal du beregne tid og kræfter til transport til og fra pisterne i en skibus. Man kan spare penge på at bo længere væk, men vær opmærksom på at I skal forholde jer til bustransport hver dag.

Mange steder tilbyder ophold med ski in/ski out-beliggenhed, hvilket betyder at skiløbet starter lige udenfor døren – dette er klart den mest behagelige løsning når fokusset skal være på skiløb eller hvis man har små børn med. Så behøver man ikke at tænke på, hvordan man kommer hen til sneen.

Få undervisning

Selve skiferiens formål, ud over at hygge sig sammen med familie og venner, er skiløbet. Hvis du er ny indenfor sportsgrenen, er det vigtigt at få en god start. Det er vigtigt at få den rigtige teknik ind fra start, så sørg for at købe skiskole når du bestiller ferien.

Man siger at det er svært at bryde gamle vaner – det gælder også dårlig teknik på ski!

Så sørg for at få den rigtige oplæring fra starten, så du kan få en god introduktion til en fantastisk sport. Ved at lære den rigtige teknik tidligt, vil du hurtigere beherske skiløbet, og dermed få et mere positivt forhold til aktiviteten – mestringsfølelse er vigtigt. Hvis du lærer den rigtige teknik med det samme, vil du også undgå skader og overbelastninger.

Ski-21

Mange voksne, der aldrig har prøvet at stå på ski før, når at blive bange for prøve kræfter med planker under fødderne – der er ingen grund til at være nervøs! Sne er behageligt at vælte i. Men igen er en grundig, professionel oplæring vigtig for at blive fortrolig med udstyret og teknikkerne.

Der findes både gruppe- og privatundervisning, og flere af vores destinationer har også skandinavisktalende instruktører.

Det samme gælder for den øvede skiløber. Har man en god basis-teknik kan man, nogle gange med lethed, udvikle sit skiløb. Men uanset niveau, er skiskole en god investering!

Vær godt udstyret

Rigtigt udstyr er vigtigt for en god oplevelse. Det anbefales altid at leje skiudstyr på destinationen, så du kan få det skiftet og tilpasset, hvis det ikke lige passer dig. Dem, der arbejder i skiudlejningerne, er professionelle og ved hvad der skal til for at du får en behagelig oplevelse i sneen. Der er intet værre end at få vabler eller at have for lange ski. Hvis du låner udstyr af en ven, risikerer du at det ikke er tilpasset din vægt, størrelse og niveau. Et par vigtig huskeregler til dig der er ny på ski: husk at sætte højre støvle på højre fod og venstre støvle på venstre fod. Har du lange skiunderbukser på skal disse ud over sokkerne inden du tager støvler på, så du undgår gnavesår på ankler og skinneben. Køb eller lej en hjelm så dit hoved er godt beskyttet – du har kun ét. Er du den kuldskær type, så køb et par ordentlige vanter/luffer og sokker. Det er ærgerligt at bruge sin energi på at få varmen.

Transport til sneen

Du booker transporten når du bestiller ferien. Den hurtigste måde at nå Frankrig og Østrig er med fly, hvor I får transfer til og fra destinationen. Bus er det mest brugte alternativ, og du kan blive samlet op i både Jylland, på Fyn og Sjælland. Bussen har afgang fra Danmark om aftenen, kører natten igennem, og du ankommer destinationen efterfølgende morgen, klar til at stå på ski.

Hvis du ikke kan forholde dig til fastsatte rejsetidspunkter kan du altid vælge at køre selv.

jw9c1e8w5bhi0c5y8aaq-11041584

Prisen for skiferie

Mange holder sig fra skiferie, fordi de er bange for at der er for dyrt. Skiferier kan sagtens være billige, så lad dig ikke skræmme af rygter om høje priser. Man kan spare rigtig meget med lidt fleksibilitet.

Hvis du kan undgå de mest populære ferieuger, vil du se at prisen hurtigt bliver mere økonomivenlig. Som transport er fly klart det dyreste alternativ, så vælg bus eller kør selv for en billigere pakkepris.

Vælg indkvartering uden forplejning, og kan du godt leve med lidt afstand til pisterne, kan du sagtens få en skiferie der er behagelig både for økonomien og rejsegruppen.

Det vigtigste ved en skiferie er at have det hyggeligt, sjovt og få noget frisk luft.

Nyd samværet, oplevelserne, naturen og vinteren! GOD TUR!

Husk at hvis du vil have et professionelt forslag til din første skiferie, kan du altid ringe os på 70 10 00 10! Eller sende os en email på info@thinggaard.dk!

Egne Hoteller

  • Pension Eder
  • Sportpension Therese
  • Pension Klausnerhof
  • Hotel Grafenwirt
  • Apartment Reiterhaus
  • Pension Reiterhaus
  • Pension Luise
  • Chalet Haus Elfie
  • Hotel Bärenbachhof
  • Hotel Herzblut
  • Hotel Alpenhof

Populære Rejsemål

  • Skiferie til St. Anton
  • Skiferie til Wagrain
  • Skiferie til Val Thorens
  • Skiferie til Saalbach
  • Skiferie til Westendorf
  • Skiferie til Bad Gastein
  • Skiferie til Geilo
  • Skiferie til Kitzbühel

Søsterselskaber

  • UCPA Danmark
  • Small Austrian Hotels
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube

Kontakt os

  • Kontakt os
  • Thinggaards Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Ledige stillinger hos Thinggaard

(C) 2015 Thinggaard Rejser